Om os

Lad os sige det som det er. Vi er ikke de billigste i branchen, men vi er i alt ubeskedenhed de bedste. Med over 30 års erfaring og over 3000 fester under bæltet, har vi prøvet lidt af hvert. Alt den erfaring synes vi at du skal nyde godt af! Der er en overvældende jungle af mobil-diskoteker, der til forveksling ligner hinanden (og os for den sags skyld). Derfor synes vi at i skal tage imod et personligt kundemøde hos jer. Vi kører fra Aarhus, men det plejer at komme i stand selv i bor langt væk, da vi er en del på farten. Hvis i bor langt væk og med stram tidsplan, kan det være at vi kan sidde med hver vores kaffe og tage den over skærmen. Det er under alle omstændighedder vigtigt at forstå hinanden helt, for at få den ultimative fest, som faktisk er det eneste vi går op i… i hele verden. Grib knoglen eller skriv en mail og lad os få en snak eller aftalt et uformelt og uforpligtende møde (vi forventer stadig kaffe, eller byder gerne på den, hvis i kommer forbi).

kaffe_lille

Top 10 ting du vil sætte pris på, som du ikke havde tænkt over:

  1. Vi har ikke noget udstyr fra før 2020, så der er ikke lige en højtaler fra 80’erne der er ved at dø eller en pære i lysshowet der pludseligt springer fordi den er gammel.
  2. Alle kabler er tilpasset så de kan trækkes pænt og diskret. Desuden er alle steder hvor det er muligt, benyttet multikabler (flere kabler inden i et) så det er pænt, og begrænser antallet af kabler.
  3. Vi har valgt udstyr der sørger for høj og kompakt lyd på dansegulvet, men hvor man stadig kan snakke sammen ved bordene ved siden af dansegulvet.
  4. DJ’en er altid veloplagt, pæn, præsentabel og iført skjorte.
  5. Vi er aldrig udeblevet eller kommet for sent til et job i 30 år. Alle jobs er desuden sikret med kontrakt -ikke mindst for kundens skyld.
  6. Vi siger aldrig “Det kan ikke lade sig gøre”. ALT kan løses og vi bliver lidt kede af det, hvis ikke du har en udfordring til os.
  7. Alle lamper med glødepærer og halogenpærer er udskiftet til fordel for LED-lamper og LED-lyseffekter. Det betyder mindst 50 gange så lang levetid på lyset, så man undgår nedbrud. Derudover er strømforbrug så lavt, at vi altid kan nøjes med alm. 220V, uden at springe sikringer og derved dræbe festen. Desuden sover vi også bedre efter vi har minimeret vores størmforbrug med over 3000%
  8. Du kan ikke booke en DJ med under 30 års erfarring og under 3000 jobs på CVet. Dermed er du sikker på at der aldrig opstår tvivl om hvordan man får festen helt op under taget uden at tabe nogen.
  9. Toastmasteren har ubegrænset direkte adgang til festens DJ i forhold til spørgsmål, forespørgsler osv. (instrumentaler til festsange, medbringe specialkabler til f.eks. medbragt storskærm, trådløs mikrofon og andre ting).
  10. Festen stopper ikke før i siger stop!

tommel